MEDSKABER – I EN VERDEN I FORANDRING

Vi lever i en verden med uendeligt mange muligheder, og med uendelige mængder af information. Information, som er med til at skabe forstyrrelse og forvirring, og som forhindrer os i at bruge vores intuition.

Informationen har ikke i større udstrækning en positiv indvirkning på os som mennesker, fordi størstedelen af vores opmærksomhed og fokus – og dermed det, vi stoler på – ligger uden for os selv.

Vi bygger vores beslutninger på rationelle og logiske forklaringsmodeller i stedet for at mærke og lytte efter indeni. Og vi føler ikke længere, at vi har tid til at mærke, hvad der er godt og sandt for os selv.

 

Meningen med livet

Vi er mennesker i en verden i forandring, og det giver os mere end nogensinde før muligheden for at være medskabere af vores eget liv. Det er et kæmpe ansvar, som kræver redskaber til at mærke efter, hvad der giver mening og skaber værdi for os hver især. Men vi bliver lammede af frygt, når vi stiller os selv spørgsmålet:

  • Hvad er meningen med livet?

Frygten medfører, at vi har så travlt med at nå det hele, at det meningsfulde er ved at smuldre væk imellem fingrene på os.

Når vi skal nå alt muligt, slipper vi for at være alene med os selv og tage bevidste beslutninger om, hvordan vi ønsker at leve vores liv. Og så kan vi ende vores liv med en følelse af ikke at have turdet vise vores omverden, hvem vi i virkeligheden var.

 

Næringen i livet

I stedet for at stræbe efter drømme og mål, som er omverdenens definition af ’det gode liv’, skal vi turde mærke efter, hvad der nærer os hver især, og turde vise, hvem vi i virkeligheden er, så vi kan leve et liv uden maske.

Vi skal kende os selv for at hvile i os selv. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan begynde at leve og opfatte livet på en ny og mere sand måde – også selv om det kan være skræmmende.

Skræmmende fordi vi måske som udgangspunkt ikke ved, hvilken retning, vi skal gå. Eller fordi vi frygter, at vi begår fejl og fortryder.

 

Viljen, modet og tilliden i livet

Vi må have tillid til os selv og vores intuition, og have viljen til at træffe værdiskabende beslutninger og handle ansvarligt på intuitionens vegne.

Det er vores vilje, mod og tillid, der skaber muligheden for, at vi som mennesker kan skabe større orden i en kompleks verden af information og muligheder, og udleve vores potentiale.

At være et godt eksempel med en evne til intuitiv erkendelse gennem bevidstgørelse af subtile indtryk, og med et oplyst intellekt til at omsætte erkendelserne til handling. At være medskaber i en verden i forandring.

Det er den mest værdifulde, meningsskabende og kærlige måde at være til på. Det er det, der gør livet både meningsfuldt og lærerigt.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet LEADERSHIP (R)EVOLUTION® og få nyt om fremtidens lederskab.

 

Du kan også købe Rikke Topp’s nyeste bog LOVEN OM INTUITIV INTELLIGENS – intuitionen er din algoritme i fremtiden lederskab, der udkom den 10. oktober 2020.

 

 

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Kontakt os

Send en e-mail til os og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Sender

©2021 House of Insights

Log in with your credentials

Forgot your details?