OFFICIEL ÅBNING AF HOUSE OF INSIGHTS

Den 24. september 2018 åbnede House of Insights officielt.
Arrangementet blev afholdt i Cisternerne i Søndermarken.

Vi mødtes udenfor Cisternerne i den skønne natur i Søndermarken. Her var der lidt godt til ganen. Raw by Nature bød på skøn økologisk Pana chokolade og I Sea Bacon – tang der smager af bacon. Der var økologiske jordmandler fra Nordic Chufa og skønne drikkevarer; økologiske Fairtrade lemonader Lemon Aid og Innate kildevand tilsat saft fra birketræer fra Benneskovs.

Efter den officielle velkomst af skuespiller og strukturist i House of Insights Anna Tulestedt gik turen til indgangen til Cisternerne.

Alle gik i stilhed ned i dybet – ned i Cisternerne. Udstilling ‘In is the only way out’ med sine smukke skulpturer med lys og lyd dannede rammen for en personlig vandring ind til kernen af vores egen dybeste indsigt – ind til det sted, hvor der findes ro og fred.

Rasmus Nelausen rundede oplevelsen i Cisternerne af med den skønneste musik, der var med til at fuldende fornemmelsen af ro i krop og sind.

Alle fulgte i stilhed Rasmus Nelausen fra Cisternerne igennem Søndermarken og ind i skoven.

I skoven fortalte Anna Tulested om baggrunden for House of Insights, og Mads Marius, 21-årig rollemodel og foredragsholder, professor emeritus Henrik Bohr og stifter af House of Insights Rikke Topp holdt hver en tale omkring emnet: ‘Fra fantasi til virkelighed’.

Alle fik et stykke silkebånd udleveret, da de forlod Cisternerne. Den officielle ceremoni og indvielse af House of Insights skete ved at alle i en fælles skabelsesproces bandt de udleverede silkebånd sammen i en stor sluttet ring.

Kontakt os

Send en e-mail til os og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Sender

©2018 House of Insights

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account